Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Er det virkelig så slemt at bande?

Er det virkelig så slemt at bande?

“Jeg er så vant til at høre andre bande at det slet ikke rører mig længere. Det virker helt normalt.” – Christopher, 17.

“Da jeg var yngre, bandede jeg meget. Det var meget let at få den vane, men det var svært at slippe af med den.” – Rebecca, 19.

 Spørgsmål

  • Hvordan virker det på dig når du hører andre bande?

    • Jeg lægger slet ikke mærke til det – det er meget almindeligt.

    • Det generer mig – men jeg accepterer det bare.

    • Jeg synes det er meget utiltalende – jeg kan slet ikke vænne mig til det.

  • Hvor ofte bander du?

    • Aldrig

    • Nogle gange

    • Ofte

  • Hvor vigtigt er emnet om grimt sprog?

    • Ligegyldigt

    • Meget vigtigt

 Hvorfor det betyder noget

Synes du at det er alvorligt at bande? ‘Egentlig ikke,’ siger du måske. ‘Der er trods alt større problemer i verden at bekymre sig om. Desuden bander alle jo!’ Men er det rigtigt?

Tro det eller ej, der er mange der ikke bruger et grimt sprog. Og de undlader det af grunde som andre ikke har tænkt over. For eksempel:

  • At bande handler ikke bare om ord. Det du siger, afslører hvad der bor i dig. Hvis du bruger et grimt sprog, kunne det give nogen det indtryk at du er ligeglad med andres følelser. Er det virkelig sådan du er?

    Bibelen siger: “De ting der går ud af munden kommer fra hjertet.” – Mattæus 15:18.

    At bande er verbal forurening. Hvorfor udsætte andre – eller dig selv – for det?

  • Hvis du bander, kan det få andre til at tænke negativt om dig. I en bog der handler om det at bande (Cuss control), står der: “Måden vi taler på, kan afgøre hvem der bliver vores venner, hvor meget vi bliver respekteret af vores familie og kolleger, kvaliteten af vores venskaber, hvor meget vi har at skulle have sagt, om vi bliver ansat eller forfremmet, og hvordan andre er over for os.” Bogen siger også: “Spørg dig selv om dit forhold til andre måske kunne blive endnu bedre hvis du ikke bandede.”

    Bibelen siger at vi skal aflægge “spot og skammelig tale”. – Kolossenserne 3:8.

  • At bande får dig ikke til at lyde så cool som du måske tror. I sin bog How Rude! skriver dr. Alex Packer: “Man bliver træt af at høre på folk der hele tiden bander.” Han skriver også at et ordforråd fyldt med bandeord “ikke giver indtryk af særlig meget forstand, viden, intelligens eller empati. Hvis dit sprog er sløset, vagt eller idéforladt, er det sikkert også sådan din personlighed er.”

    Bibelen siger: “Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund.” – Efeserne 4:29.

 Hvad du kan gøre

  • Hav et mål. Prøv at holde helt op med at bande inden der er gået en måned. Du kan notere hvordan det går, på et stykke papir eller i en kalender. Men for at du kan nå dit mål, er du måske nødt til at gøre noget mere. For eksempel:

  • Gå uden om underholdning der fylder din hjerne med grimt sprog. Bibelen siger: “Dårligt selskab ødelægger gode vaner.” (1 Korinther 15:33) “Selskab” indbefatter ikke kun mennesker, men også underholdning – de film du ser, de computerspil du spiller, og den musik du lytter til. Kenneth på 17 siger: “Det er meget let at komme til at synge med på en sang man godt kan lide, og bare fordi den har en god melodi, ignorerer man fuldstændigt at den indeholder bandeord.”

  • Vis at du er moden. Nogle bander fordi de tror at det får dem til at lyde som en voksen. Men det er faktisk lige modsat. De modne “har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret”, siger Bibelen. (Hebræerne 5:14) De sænker ikke standarden bare for at “imponere” andre.

I virkeligheden forurener et grimt sprog sindet (og luften) med upassende tanker. Dem er der allerede nok af i verden! “Vær ikke med til at forurene,” anbefaler Cuss Control. “Gør din del for at rense det verbale miljø. Du vil have det bedre med dig selv, og andre vil også have det bedre med dig.”

Lær mere

Hvor kan jeg finde god underholdning?

Hvad skal man tænke på når man vælger musik, film og bøger?

Hvordan du kan modstå gruppepres

Gruppepres kan få gode mennesker til at gøre noget forkert. Hvad skal du vide om det, og hvordan kan du tackle det?