Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Er der noget galt i at flirte?

 Hvad vil det sige at flirte?

Nogle opfatter flirteri som det at vise at man er interesseret i en af det modsatte køn ved det man siger eller gør. Er det forkert at vise du kan lide en anden? Ikke nødvendigvis. “Hvis man er klar til at have en kæreste og der er en man er interesseret i, så er man jo nødt til at finde ud af om følelserne bliver gengældt,” siger en ung kvinde ved navn Ann.

Men artiklen her handler om den form for flirteri hvor man bare lader som om man er interesseret i en anden, uden at mene noget seriøst med det.

“En ting er at vise en fyr særlig opmærksomhed fordi man gerne vil komme sammen med ham, men det er noget helt andet at lade som om man er interesseret for så pludselig at holde op med at vise interesse fordi man ikke rigtig mente noget med det.” – Deanna.

 Hvorfor er der nogle der gør det?

Nogle flirter bare for at styrke sit ego. “Når det går op for dig at du kan få opmærksomhed på den måde, vil du sikkert bare have mere,” siger en ung kvinde der hedder Hailey.

Hvis du med vilje giver det indtryk at du er interesseret i en anden, men i virkeligheden ikke er det, viser det at du er fuldstændigt ligeglad med den andens følelser. Og det sætter også spørgsmålstegn ved din dømmekraft. Bibelen taler om at man mangler sund fornuft hvis man synes det er i orden at gøre noget dumt. – Ordsprogene 15:21.

Det er med god grund at Hailey siger: “Det kan godt være at flirteri begynder som noget harmløst, men det ender ofte rigtig dårligt.”

 Hvad er farerne ved at flirte?

  • Det ødelægger dit rygte.

    “En der flirter, kommer til at virke upålidelig og umoden. Du får en følelse af at hun ikke er ærlig over for dig, men kun forsøger at udnytte dig.” – Jeremy.

    Bibelen siger: “Kærligheden ... søger ikke sine egne interesser.” – 1 Korinther 13:4, 5.

    Noget at tænke over: Hvilke ord og handlinger kunne give dig ry for at flirte?

  • Det sårer den du flirter med.

    “Hvis jeg møder en der flirter, har jeg ikke lyst til være i selskab med ham. Det er som om den eneste grund til at han snakker med mig, er at jeg er en pige. De der flirter, er egentlig ret ligeglade med mig; de er kun interesseret i at få det bedre med sig selv.” – Jaqueline.

    Bibelen siger: “Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.” – 1 Korinther 10:24.

    Noget at tænke over: Er du nogensinde blevet forledt til at tro at der var en der var vild med dig, for bagefter at finde ud af at det ikke passede? Hvis ja, hvordan havde du det så med det? Hvordan kan du undgå at såre andre på den måde?

  • Det gør det sværere for dig at finde ægte kærlighed.

    “Man har bestemt hverken lyst til at komme sammen med eller blive gift med en der flirter. Hvordan skulle jeg kunne lære en rigtigt at kende eller stole på ham, hvis han bare spiller skuespil?” – Olivia.

    Salmisten David skrev: “Jeg kommer ikke hos hyklere.” – Salme 26:4, den danske autoriserede oversættelse.

    Noget at tænke over: Hvem bliver tiltrukket af en der flirter? Er det sådan en person du gerne vil tiltrække?

Se også

Lær mere

UNGE SPØRGER

Venskab eller kærlighed? – 2. del: Sender jeg de forkerte signaler?

Kunne din ven tro at du gerne vil være mere end bare venner? Læs hvad du kan gøre.