Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

Cookie- og privatlivspolitik

Cookie- og privatlivspolitik

Jehovas Vidners organisation respekterer den enkeltes ret til privatliv. Tryk her for at få oplysninger om organisationens datapolitik.

Datapolitikken beskriver hvordan Jehovas Vidners organisation håndterer personlige data. Derudover er der vedtaget specifikke retningslinjer gældende for denne hjemmeside, og de er beskrevet nedenfor.

Denne hjemmeside er ejet af Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. (“Watchtower”), et nonprofit selskab med base i New York der støtter Jehovas Vidners aktiviteter og bibelundervisningsarbejde. Nogle af hjemmesidens servere er placeret i USA.

Personlige data

De personlige data du indtaster på denne hjemmeside, vil udelukkende blive anvendt til det formål som du har fået oplyst på det pågældende tidspunkt.

Vi giver ikke personlige data videre medmindre det er nødvendigt for at kunne yde den service du har anmodet om, vi udtrykkeligt har informeret dig om det, vi i god tro har vurderet at det er nødvendigt for at overholde gældende love og bestemmelser, det er på anfordring fra myndighedspersoner, for at påvise og forhindre svindel, af sikkerhedsmæssige årsager eller på grund af visse tekniske omstændigheder. Når du bruger denne hjemmeside, giver du dit samtykke til at vi må viderebringe personlige data til en tredjepart af førnævnte årsager. Personlige data vil ikke blive solgt, udvekslet eller udlånt under nogen omstændigheder.

Tredjeparter. Nogle gange vil denne hjemmeside indeholde links til en hjemmeside der tilhører en tredjepart som udfører visse services på vores vegne (for eksempel udfyldelsen af en onlineformular). Du vil være klar over at du er på en tredjeparts hjemmeside, da den vil se anderledes ud og din browsers adresselinje vil ændres. Når vi vælger en tredjepart, og også periodisk derefter, undersøger vi deres privatlivs- og databeskyttelsespolitik for at sikre at de lever op til samme standarder som os. Hvis du har spørgsmål til en tredjeparts datapolitik, kan du finde deres politik på deres hjemmeside.

Sikkerhed

Beskyttelse af dine personlige data er noget vi tager meget alvorligt. Vi beskytter dine personlige data når de bliver overført, ved at bruge kryptering som for eksempel Transport Layer Security (TLS). Vi bruger computersystemer hvor tilgangen er begrænset, og som er placeret i bygninger der har fysiske, elektroniske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for at bevare fortroligheden og sikkerheden af de oplysninger der bliver overført til os.

Brugerkonto

Den e-mailadresse du angiver når du opretter en brugerkonto på denne hjemmeside, vil blive brugt til at kontakte dig vedrørende din brugerkonto. Hvis du for eksempel har glemt dit brugernavn eller din adgangskode og ønsker hjælp til at logge på, vil der blive sendt en e-mail til den e-mailadresse du har angivet i din brugerprofil.

Bidrag

Hvis du giver et pengebidrag online, indsamler vi dine kontaktoplysninger. For at modtage bidrag via kreditkort bruger vi certificerede online betalingstjenester med sikkerhed og privatlivspolitik i verdensklasse. Vi gemmer ikke og har ikke adgang til kreditkortoplysninger, bankkontonumre eller andre kontooplysninger som sendes til disse betalingstjenester. Bidragsmodtageren gemmer oplysninger om transaktionen i minimum ti år. Det indbefatter datoen for bidraget, beløbets størrelse og bidragsmetoden. På den måde kan vi overholde de krav der er til regnskabsføring, og svare på de spørgsmål du måtte have i denne periode. Vi vil ikke kontakte dig for at bede om flere bidrag.

Andre oplysninger

Du kan give os personlige oplysninger (for eksempel navn, adresse og telefonnummer) i andre sammenhænge end hvis du giver bidrag eller opretter en brugerkonto (såsom hvis du anmoder om et gratis bibelkursus). Vi indsamler, gemmer og bruger kun disse oplysninger til det formål de er indsendt med, og kun så længe de er nødvendige.

Cookies og lignende teknologier

Visse oplysninger bliver indsamlet automatisk når du går ind på vores hjemmeside. Vi indsamler disse oplysninger gennem “cookies”, “web-beacons” og lignende teknologier. Udtrykket cookie dækker i denne privatlivspolitik også over lignende teknologier som for eksempel “lokal lagring”.

Cookies. Som på de fleste hjemmesider vil en lille mængde data, der kaldes en “cookie”, blive lagret på din mobil, tablet eller computer når du besøger denne hjemmeside. Der er flere typer af cookies, som har forskellige funktioner, og som generelt vil forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Vi bruger blandt andet cookies for at se om du har besøgt vores hjemmeside før, eller for at huske hvilke indstillinger du tidligere har valgt. For eksempel bliver det sprog du har valgt, lagret i en cookie og automatisk valgt næste gang du besøger hjemmesiden. Vi bruger ikke cookies til marketing.

De forskellige typer af cookies der bruges på denne hjemmeside, kan inddeles i følgende tre kategorier:

  1. Nødvendige cookies – Disse er helt afgørende for at du kan bruge bestemte funktioner på hjemmesiden, eksempelvis logge på eller indsende formularer. Uden disse cookies er visse funktioner, som for eksempel det at give et bidrag, ikke tilgængelige. Det drejer sig også om cookies der gør det muligt for os at udføre en specifik anmodning under en browsersession. Disse cookies indsamler ikke personlige oplysninger, som blandt andet kan bruges til marketing, og de bruges ikke til at registrere hvor du har været på internettet.

  2. Præference-cookies – Disse anvendes for at hjemmesiden kan registrere dine valg på hjemmesiden (for eksempel brugernavn, sprog eller region du befinder dig i) og derved forbedre brugeroplevelsen.

  3. Drifts- og optimeringscookies – Disse anvendes for at indsamle data om hvordan besøgende bruger hjemmesiden, for eksempel frekvensen af besøg og den gennemsnitlige varighed af hvert besøg. Disse data bliver udelukkende brugt til at optimere hjemmesiden.

Nogle cookies fastsættes af vores hjemmeside og kaldes førsteparts-cookies. Andre fastsættes af et andet domæne og kaldes tredjeparts-cookies. Med undtagelse af tredjeparts-cookies forbundet med Google reCAPTCHA bruger vi kun førsteparts-cookies. Google reCAPTCHA bruges til at skelne mellem mennesker og computere for at forhindre autogenereret spam. Se Googles privatlivspolitik på https://www.google.com/intl/da_dk/policies/privacy/.

Web Beacons. Nogle sider på vores hjemmeside indeholder små elektroniske filer kaldet web-beacons. De giver os mulighed for at registrere aktiviteten på hjemmesiden, som for eksempel når du kommer ind på en side. Web-beacons bruges til at registrere brugen af hjemmesiden og kontrollere hvor godt den fungerer.

Brug af IP-adresser. En IP-adresse er en numerisk kode der identificerer din computer på internettet. Vi bruger din IP-adresse og dit valg af browser til at analysere din brug af hjemmesiden, diagnosticere problemer og forbedre funktionerne på denne hjemmeside.

Dit valg. De fleste browsere giver dig mulighed for at blokere cookies eller modtage en advarsel før en cookie bliver lagret på din enhed. Læs dine browserinstruktioner for at finde ud af hvordan. Vær dog opmærksom på at det uden cookies ikke er muligt at benytte alle hjemmesidens funktioner.

Active Scripting eller JavaScript

Scripting bruges til at øge hjemmesidens funktionalitet. Scripting-teknologi gør at siden hurtigere kan sende informationer tilbage til dig. Siden bruger aldrig scripting til at installere software på din computer eller til at indsamle oplysninger du ikke har givet tilladelse til.

Active scripting eller JavaScript skal være slået til i browseren for at bestemte dele af hjemmesiden kan fungere rigtigt. I de fleste browsere kan man aktivere og deaktivere denne funktion på specifikke hjemmesider. Se browserens hjælpefunktion for at finde ud af hvordan man aktiverer scripting på udvalgte hjemmesider.

Dine rettigheder

Det er gratis at bruge hjemmesiden, heriblandt at downloade publikationer, film og lydindspilninger. Det er ikke påkrævet at du opretter en brugerkonto, giver et bidrag eller gør andet der kræver at du giver personlige oplysninger, for at kunne bruge hjemmesiden. Hvis du beslutter dig for at oprette en brugerkonto, give et bidrag, anmode om et gratis bibelkursus eller gør andet der kræver at du giver personlige oplysninger, giver du dit samtykke til denne cookie- og privatlivspolitik. Du giver dit samtykke til lagring af data på servere der er i USA, og i den udstrækning det er nødvendigt, indsamling, behandling, overførsel, og lagring af dine personlige data foretaget af Watchtower og organisationer der understøtter Jehovas Vidner i forskellige lande. Alt efter hvilken handling du udfører på hjemmesiden, er det forskelligt hvem der indsamler data. Hvis du for eksempel giver et bidrag til et juridisk selskab i et bestemt land, modtager det pågældende juridiske selskab dine kontaktoplysninger som angives under processen. Det kan også være at du anmoder om et bibelkursus. I så fald vil dine kontaktoplysninger blive modtaget af et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, som vil efterkomme din anmodning.

Hvis du undlader at give os de oplysninger der er påkrævet for at oprette en brugerkonto, give et bidrag eller gøre noget andet på hjemmesiden som kræver disse oplysninger, kan vi ikke efterkomme din anmodning.

Hvis det skulle blive nødvendigt at revidere vores cookie- og privatlivspolitik, vil disse ændringer blive vist på denne side så du altid kan være bekendt med hvilke informationer vi registrerer, og hvordan vi bruger dem.

I den udstrækning loven kræver det, har du måske yderligere rettigheder i forbindelse med dine personlige data. Det kunne indbefatte retten til at få tilgang til, redigere eller slette personlige data du har givet os gennem denne hjemmeside. Hvis det er gældende i dit land, kan du finde kontaktoplysninger her. Hvis din forespørgsel vedrørende dine personlige data er i forbindelse med et bidrag, skal du kontakte gavens modtager som angives under processen, og som fremgår af din bidragskvittering.